Swapfiets åbner de tre første butik ker i København, Århus og Odense

05/12 - 2018, Odense - Kun 3 måneder efter opstarten i Danmark af verdens største abonnementsservice med cykler, åbner Swapfiets de tre første butikker i Danmark i centrum af henholdsvis København, Århus og Odense. Den officielle åbning i Odense vil finde sted torsdag den 6. december kl. 17.30. Swapfiets forventer, at antallet af kunder vil stige væsentligt i de kommende måneder i forbindelse med åbningen af de tre butikker.

Swapfiets er et enkelt og unikt koncept, hvor man som kunde får en Swapfiets kvalitetscykel med syv gear, dobbeltlås, lygter og tyveriforsikring for et fast månedligt beløb på 175 kr. (150 kr. for studerende). Abonnementet sikrer, at ens Swapfiets cykel altid virker. Det vil sige, at hvis uheldet er ude, vil en swapper komme til kunden, hvor og hvornår det passer, og reparere cyklen helt gratis inden for 1 dag. Det er også muligt, at komme forbi butikken for at få en ny Swapfiets, så man i løbet af ingen tid kan være på farten igen.

Swapfiets
  • jpg
Swapfiets

Swapfiets i Odense  

Med over 270 kunder i Odense, er Swapfiets et populært valg blandt de cykelglade fynboer. Danmark og ikke mindst Odense er kendt for sine mange cykelstier, og med ønsket om at blive en af de bedste cykelbyer, er det et naturligt valg at åbne en butik i Odense for den hollandske startup. Konceptet bliver også hyldet af Dansk Cyklistforbund. Direktør Klaus Bondam siger: ”Vi arbejder for cykling, fordi cykling er en billig, sund og bæredygtig transportform. Men innovative tilgange og initiativer, der gør livet lettere for cyklister og cykling så attraktivt som muligt, vil i fremtiden være essentielle. Derfor hilser vi dette initiativ, hvor danskerne nu kan nyde en cykeltur uden at bekymre sig om vedligeholdelsen, velkomment."

Fantastisk service

De tre nye butikker bidrager til, at Swapfiets kan intensivere og fortsætte med at levere den fantastiske service, som er en essentiel del af virksomheden. Steven Uitentuis, administrerende direktør for Swapfiets siger: “At tilbyde ’vanvittig service’ er en af ​​vores kerneværdier, og butikkerne bidrager til dette. Mange mennesker foretrækker at se samt prøve en Swapfiets cykel inden de tilmelder sig. Eksisterende kunder kan også altid komme forbi butikkerne med deres Swapfiets. Uanset om det er justering af en sadel, reparation af et punkteret dæk, eller det bare er for en kop kaffe, så er vi altid klar til at hjælpe." Butikken på Vintapperstræde 29 er åben alle hverdage kl. 10:00 - 20:00 og i weekenden kl. 12:00 - 18:00.

Om Swapfiets

Swapfiets er verdens første ’cykel-som-en-service’-virksomhed. Siden stiftelsen i Holland i 2014 er Swapfiets vokset til at være en af de førende mikro-mobilitetsvirksomheder i Europa med over 270.000 medlemmer i Holland, Tyskland, Belgien, Danmark, Frankrig, og UK.

Konceptet er enkelt og brugervenligt: For et fast månedligt beløb får du din egen cykel eller elcykel, som aldrig går i stykker, da gratis reparation eller ombytning i butikken inden for 10 minutter er inkluderet i abonnementet.

I Danmark blev Swapfiets lanceret i 2018, og i dag kører omkring 20.000 medlemmer rundt med det velkendte blå forhjul i hhv. København, Aarhus, Odense samt Aalborg – hvor Swapfiets åbnede i 2020. og i København, hvor virksomheden i april 2020 åbnede butik nummer to i Hovedstadsområdet på Frederiksberg.

Pressekontakt detaljer

Receive Swapfiets news on your RSS reader.

Or subscribe through Atom URL manually