Swapfiets har store ambitioner. Ikke kun om at give medlemmer en miljøvenlig måde at komme rundt i verden på, nedsætte vores fælles co2-forbrug, få flere biler af vejene eller om at holde vores kroppe sunde – men om at opfordre alle til at tænke og bruge på en ny måde. Nemlig gennem cirkularitet.
For os handler cirkularitet om at designe og bruge ting, der holder længe. Vi designer fx bevidst vores produkter, så de let kan repareres og på et senere tidspunkt bruges af en anden i Swapfiets-fællesskabet. Det er med til at reducere unødvendigt spild og forbedre holdbarheden af alle vores produkter. Det handler også om at bruge bæredygtige materialer og produktionsmetoder, som reducerer CO2-aftrykket og ikke belaster vores planet.
Det startede som en måde at komme nemmere rundt i byen med cykel. Nu er det vokset til en hel bevægelse med cyklen i centrum, som sætter brug og genbrug i fokus. Måske har du allerede set vores nyeste kampagne, der forklarer netop dette koncept. Men vi mener, at budskabet er vigtigt at gentage: Denne planet har nok ting. Vi vil ikke bare at være endnu et brand, der fremmer unødigt affald. Derfor kan du heller ikke købe vores cykler. Og derfor vil vi så gerne opmuntre vores medlemmer til ikke bare at blive en del af vores brand, men selve bevægelsen mod en helt ny måde at leve og bruge på.
En af de måder, som vi kan fremme cirkularitet på, er gennem vores medlemsmodel. Den giver dig fuld adgang til specialdesignede og -byggede cykler i høj kvalitet, som var de dine egne. Fordi vi selv designer og producerer vores cykler, kan vi sikre, at der kun bruges dele af højeste kvalitet – fra kæde til sadel. Det betyder, at vi holder øje med alle trin i produktionen, så vi med sikkerhed kan sige, at den *faktisk* er cirkulær, og det ikke kun er noget, vi siger.
Men det bliver endnu bedre. Vi tager os af alle de klassiske problemer, som kommer med at eje en cykel. Vi har en gratis reparationsservice on-demand, som hjælper os med at strække vores produkters levetid. Vores fokus på cirkularitet gør, at du kan stole på, at vi leverer af cykler af virkelig høj kvalitet, da vi altid gerne vil holde dig kørende. Bogstaveligt talt. Hvis cyklen hele tiden gik i stykker, ville vi spilde vores egen tid og ressourcer på at få dig i gang igen! Med så mange bæredygtige materialer som muligt bygger vi derfor holdbare cykler.
Livet er som at køre en cykel. For at være i balance bliver du nødt at være i bevægelse.Albert Einstein
Vi er kun lige begyndt at udforske alle de finurlige og vidunderlige måder at eje mindre og bruge mere på.
Der er allerede masser af innovation inden for dette felt – og vi er spændte. Men selvfølgelig har vi brug for større og bedre innovationer, før det virkelig gør en forskel. Rom blev ikke bygget på en dag, og hos Swapfiets har vi stadig lang vej. Overgangen til en cirkulær økonomi kræver en helt anden tankegang samt styrken til at sætte spørgsmålstegn ved status quo.
Se bl.a. de inspirerende pionerer som Signify, som er med til at vende op og ned på lysindustrien. Eller innovatører inden for teknologi som fx Fairphone, der har designet en modulær smartphone med ærlig arbejdskraft og genbrugsmaterialer. Vores ambition er at være mere end en virksomhed med en række førende produkter. Vi vil være et opråb til verden om at leve og bruge mere bevidst. Derfor beder vi også vores medlemmer om at omfavne en ny mentalitet – en, hvor man køber mindre og nyder mere.
Om Swapfiets
Swapfiets er verdens første ’cykel-som-en-service’-virksomhed. Siden stiftelsen i Holland i 2014 er Swapfiets vokset til at være en af de førende mikro-mobilitetsvirksomheder i Europa med over 220.000 medlemmer i Holland, Tyskland, Belgien, Danmark, Frankrig, Italien og UK i start 2021. Foråret 2021 udvider Swapfiets til Barcelona (Spanien), Wien (Østrig) og Lyon, Nantes, Strasbourg og Toulouse (Frankrig).
Konceptet er simpelt og brugervenligt: For et fast beløb om måneden får du din egen cykel eller elcykel, der aldrig går i stykker, fordi gratis reparation eller ombytning inden for 48 timer er inkluderet i abonnementet.
I Danmark blev Swapfiets lanceret i 2018, og i dag kører omkring 14.500 medlemmer rundt med det velkendte blå forhjul i hhv. København, Aarhus, Odense samt Aalborg – hvor Swapfiets åbnede i 2020. og i København, hvor virksomheden i april 2020 åbnede butik nummer to i Hovedstadsområdet på Frederiksberg.
Pressekontakt detaljer
Relaterede Emner
Relaterede nyhedsudgivelser
Rebeller med en sag: Du kan cykle med Double Denim Riders mod en bedre fremtid
Som du måske allerede ved, er Swapfiets kommet for at blive. Vi går meget op i holdbarhed, og vi er heldigvis ikke de eneste. Udover vores forkærlighed til farven blå har vi også de samme...
Byguide: Oplev Londons fedeste kvarter med Swapfiets - Shoreditch
Lad os være fair: En cykel er nok ikke det første køretøj, man tænker på, når man besøger London. Turister og andre besøgende klemmer sig normalt ned i the tube, tager tusindvis af selfie...
Swapfiets' grundlægger Richard på vej mod mere beboelige byer
Hos Swapfiets tror vi på, at cykler er med til at skabe byer, der er bedre at bo i. Temaet 'livable city' ligger bag alt, hvad vi tænker og gør. Personen bag dette er Swapfiets' grundlægg...
City guide: Barcelona
Barcelona er en af de byer, der har alt. Liv, strande, kultur, kvarterer til spadserture samt god mad på hvert gadehjørne og barer, som åbner fra middag til sent. Hvis du vil opleve den b...
Kvindernes internatinale kampdag: Sådan gav Marianne Vos os en lektion i, hvordan man rejser sig ...
For at fejre kvindernes internationale kampdag vil vi tale om de kvinder, der inspirerer os. Marianne Vos vandt olympisk guld og verdensmesterskaber igen og igen, men det var ikke noget, ...