Kvindernes internatinale kampdag: Sådan gav Marianne Vos os en lektion i, hvordan man rejser sig igen

For at fejre kvindernes internationale kampdag vil vi tale om de kvinder, der inspirerer os. Marianne Vos vandt olympisk guld og verdensmesterskaber igen og igen, men det var ikke noget, der bare kom af sig selv. Hun ved, hvad det betyder at rejse sig igen og kæmpe mod opsatte grænser.

Crosstraining-Marianne-Vos.jpg
  • jpg

Vi indrømmer, at vi naturligvis ikke er helt neutrale her, da Marianne Vos er på det hollandske Jumbo-Visma-hold, og vi selv har base i Holland, men der er ingen tvivl om, at denne atlet er en rollemodel for os alle. Selv hvis du ikke er ude på at vinde din egen guldmedalje.

Marianne er 34-år og fra den lille by ved navn Babyloniëbroek, og hun kan det hele: cykelcross, cykling, banecykling... Hun har vundet dem alle. Hun vandt olympisk guld 2 gange, blev verdensmester 13 gange, europamester 3 gange og hollandsk mester 16 gange. Når man tænker på, at hun har opnået alt det på bare 16 år og leverer toppræstationer på alle slags terræner, er det vist en underdrivelse at sige, at hendes karriere er imponerende.

Vejen til toppen er dog ikke bare lige ud ad landevejen. Og det ved Marianne. I 2015 mistede hun sin gejst i et stykke tid. Hun trænede hårdere end nogensinde før, men det gav ikke de resultater, hun havde håbet på. Hun endte faktisk med at få en skade. Hendes sædvanlige strategi, der gik ud på at arbejde så hårdt som muligt, arbejdede nu imod hende. Hun lærte på den hårde måde en ting, som vi alle kan lære noget af: Du skal lytte til din krop, fordi den altid fortæller sandheden. Nogle gange er det bedre at tage et skridt tilbage og se det hele billede i stedet for bare at klø på. Kig indad, omgruppér, og kom tilbage endnu stærkere.

Men bare fordi man har lært en værdifuld lektion, betyder det ikke, at det ikke kan ske igen. Marianne fortalte journalister, at hun stadig oplever hårde perioder i ny og næ. Forskellen er nu, at hun kan se dem komme og arbejde på det. Det er hendes signal til at tage et lille skridt tilbage og acceptere, at du ikke hele tiden kan være på toppen. Hun føler stadig denne enorme trang til at vinde, men hun ved nu, hvordan hun skal klare det.

Sidste år i januar blev hun igen verdensmester i cykelcross efter 16 år. Marianne viser os, at intet er umuligt, hvis du arbejder hårdt, udviser robusthed, lytter til din mavefornemmelse og stoler på processen. Nummer 1 på podiet eller ej: For os er hun altid en vinder.

Om Swapfiets

Swapfiets er verdens første ’cykel-som-en-service’-virksomhed. Siden stiftelsen i Holland i 2014 er Swapfiets vokset til at være en af de førende mikro-mobilitetsvirksomheder i Europa med over 270.000 medlemmer i Holland, Tyskland, Belgien, Danmark, Frankrig, og UK.

Konceptet er enkelt og brugervenligt: For et fast månedligt beløb får du din egen cykel eller elcykel, som aldrig går i stykker, da gratis reparation eller ombytning i butikken inden for 10 minutter er inkluderet i abonnementet.

I Danmark blev Swapfiets lanceret i 2018, og i dag kører omkring 20.000 medlemmer rundt med det velkendte blå forhjul i hhv. København, Aarhus, Odense samt Aalborg – hvor Swapfiets åbnede i 2020. og i København, hvor virksomheden i april 2020 åbnede butik nummer to i Hovedstadsområdet på Frederiksberg.

Pressekontakt detaljer

Relaterede Emner

Receive Swapfiets news on your RSS reader.

Or subscribe through Atom URL manually