Barcelona er en af de byer, der har alt. Liv, strande, kultur, kvarterer til spadserture samt god mad på hvert gadehjørne og barer, som åbner fra middag til sent.Hvis du vil opleve den bedste side af Barcelona, bør du undgå turistattraktionerne og i stedet hoppe på en cykel. Vi har lavet al forarbejdet for dig og spurgt de lokale, hvilke steder du virkelig ikke må gå glip af, mens du cykler gennem byen. Vamos!
Gemt væk i den ældste del af det gotiske kvarter finder du Plaça Sant Felip Neri. Selvom pladsens historie er ret dyster, er det et populært sted for photoshoots for forelskede par. Under den spanske borgerkrig fandt to bombeattentater sted her, og mange børn var blandt ofrene. I dag er det et roligt sted, hvor du kan slippe væk fra byens stress og jag. Gå ikke glip af is fra Un gelato per te, mens du er der – ejeren Edu laver den lækreste is med ferskensmag.
Vi indrømmer, at markedet Boqueria på Ramblaen nok ikke er det mest originale. Hvis du er en rigtig foodie, så bør du alligevel ikke springe den bid af madhimmelen over. Et super godt sted at finde snacks, som du kan tage med videre på cykelturen.
Apropos snacks: Du skal (ja – skal!) tage til Carrer Petrixtol. Denne gade i hjertet af Barcelona er berømt for sine lokale kager, som catalanerne foretrækker at spise med en horchata. Det er en sød plantebaseret drik lavet af tigernøddemælk, vand og sukker. Salud!
Skybar ligger ved den livlige Plaça Catalunya. Det er en – jep, du har måske allerede gættet det – tagbar med en fantastisk udsigt over byen. Del nogle nachos, nyd solnedgangen, og tag billeder til Insta, mens du prøver at modstå fristelsen for at hoppe i tagbarens pool.
Den bedste afslutning på en dag med cykeltur gennem Barcelona er at danse på Paradiso i distriktet El Born. Sidste år blev Paradiso kåret som nummer 3 på listen over de bedste barer i verden. Desuden har denne specielle bar et prisvindende udvalg af cocktails. Tag dine dansesko på, og tænk ikke for meget over tømmermændene - stranden Barceloneta er det perfekte sted at komme sig dagen derpå.
Vil du abonnere på et Swapfiets-cykelmedlemskab i Barcelona? Se, hvad vi har på lager nu: Nuestras bicis en Barcelona (swapfiets.es)
Om Swapfiets
Swapfiets er verdens første ’cykel-som-en-service’-virksomhed. Siden stiftelsen i Holland i 2014 er Swapfiets vokset til at være en af de førende mikro-mobilitetsvirksomheder i Europa med over 220.000 medlemmer i Holland, Tyskland, Belgien, Danmark, Frankrig, Italien og UK i start 2021. Foråret 2021 udvider Swapfiets til Barcelona (Spanien), Wien (Østrig) og Lyon, Nantes, Strasbourg og Toulouse (Frankrig).
Konceptet er simpelt og brugervenligt: For et fast beløb om måneden får du din egen cykel eller elcykel, der aldrig går i stykker, fordi gratis reparation eller ombytning inden for 48 timer er inkluderet i abonnementet.
I Danmark blev Swapfiets lanceret i 2018, og i dag kører omkring 14.500 medlemmer rundt med det velkendte blå forhjul i hhv. København, Aarhus, Odense samt Aalborg – hvor Swapfiets åbnede i 2020. og i København, hvor virksomheden i april 2020 åbnede butik nummer to i Hovedstadsområdet på Frederiksberg.
Pressekontakt detaljer
Relaterede Emner
Relaterede nyhedsudgivelser
Kvindernes internatinale kampdag: Sådan gav Marianne Vos os en lektion i, hvordan man rejser sig ...
For at fejre kvindernes internationale kampdag vil vi tale om de kvinder, der inspirerer os. Marianne Vos vandt olympisk guld og verdensmesterskaber igen og igen, men det var ikke noget, ...
Cykelguide til Milano: Opdag en ny side af designbyen på cykel
Milano er kendt for design, mode og sin Duomo, men har – selvfølgelig – meget mere at byde på. I weekenden hopper de lokale på deres cykler for at slippe væk fra byens travlhed og få fri...
Find din Annie Kopchovsky frem på kvindernes internationale kampdag
Vi hepper på alle kvinder, der flytter grænser. Uanset om de opnår en utrolig sportspræstation, udvider deres arbejdshorisont, omfavner moderskab eller jonglerer alle disse ting på én gan...
Blød i knæene med Swapfiets: vores bedste kærlighedshistorier
Her hos Swapfiets er vi vilde med kærlighed. Og der findes ikke en bedre undskyldning end valentinsdag til at indsamle de allerbedste kærlighedshistorier fra vores Swappers! Sukkersødt? M...